mandag den 1. august 2016

Hjemme igen

Sommerturen er slut og vi kom hjem i onsdags. Vi havde ikke brugt de indlagte hviledage og derfor tog vi chancen og tog ud til Hven. Der er let at komme til Hven fra Sverige, da bilfærgen fra Landskrona går mange gange om dagen. Lidt for sent fandt vi ud af at der vist også går en skonnert fra Raa. Den ville ville nok have taget, hvis vi kendte til den. Dog var det ikke sikkert den kunne have cykler med.

Fra Hven går der om sommeren een daglig afgang til Nyhavn. Den satte vi vores lid til, selvom vi ikke var helt sikre på at ladcyklerne kunne være der. Det kunne de dog lige præcis, og det var en fornøjelse at blive sejlet helt hjem.

Vi tog en lille bitte omvej hjem, da vi naturligvis måtte over den nyåbnede Kyssebro over Inderhavnen

Kortet er lavet på gpsvisualizer.com, ved at eksportere alle gpx-filerne fra endomondo og derefter zippe dem. Zip-filen er så hentet ind på gpsvisualizer


søndag den 24. juli 2016

Dag 16 - Vildmarken 2 ==> Höganäs

Stikord:

Morgendukkert

Fyldig frokost hos Flickorne Lundgren

Lanthandelsmuseum

Strand ved camping

lørdag den 23. juli 2016

Dag 15 - Torekov ==> Vildmarken 2

Dag 14 - Skummelslövstrand ==> Torekov

Vi trillede til Båstad af de kendte stier fra sidste års tur. Derefter gjorde vi nøjagtigt som sidste år. Kaffe ved legepladsen i Båstad og Frida investerede uden tøven 60 kroner for 7 minutters bungee trampolin. 

Vi smuttede derefter en tur i Malendbadet. Dejligt friluftsbad med vandrutsjebane og espressomaskine.

Båstad var for highclass for os så vi kørte videre ud mod Torekov. Det var en afvigelse fra Kattegatleden for at undgå det værste af Hallandsåsens højdemeter. Vi fik dog alligevel bakkerne at føle så vi mente selv at en øl ved Hovs Haller bar helt fortjent.

Camping i Torekov, hvor der var havnefest. 




Dag 13 - Halmstad ==> Skummelslövstrand

søndag den 17. juli 2016

Dag 9 - Ryd ==> Torne

Turens indtil videre korteste etape. Vi stoppede naturligvis ved turens første kaffested, - det gør man, for der er ikke mange længere når man kommer ind i landet. 

Ålshult handelsbod levede helt op til forventningerne og vi er ikke blege for at sammenligne med Alice Restaurent i Californien. Sandwich, kaffe og vafler. Det er god cykelrytterkost.


Nattens camping blev i Torne på en danskejet campingplads. Teltplads lige ved siden af hoppepuden og en aflagt MacDonalds legeborg.

torsdag den 14. juli 2016

Dag 6 - Rigeleje ==> Välje

Ned på Rigelejestranden og lege. Den var rigtig fin og med knirkesand.

Turen til Åhus var flot og nyanlagt tror vi. Efter Åhus skulle vi ind over mod Karlshamn og der var det knapt så flot og meget langt mellem kaffeboderne.

Vi endte på en fin campingplads ved Välje. Lå i "first row" og lige ved siden af legepladsen.


Kilometervurderingen var ikke helt god idag, så det blev til små 60 som var en anelse over det planlagte.

tirsdag den 12. juli 2016

Dag 4 - Nybrostrand ==> Skillinge

Idag slumrede vi til halvni. Havregrød og Pågenbrød med Nutella og så afsted. 

Dagens rute bar spækket med stopmuligheder. Første stop var Olof Victors café. Her fik vi særligt gode kardemommebullar og kaffe. 

Næste stop var Kåsaberg, hvor Sveriges Stonehenge ligger. Det var fint at se. Sten som nogen har sat for vistnok 1000 år siden. Vi fik frokost på røgeriet.

Næste stop var stranden ved Sandhammeren, hvor de små piger var helt vilde og kastede sig rundt i sandbad og vand som små hunde. Is og videre til Sjöbackagaard ved Skillinge hvor vi har booket turens eneste overnatning. Fint sted som jeg har besøgt tidligere på vandreture. 

Aftensmad påSkillinge Hamnkrog, hvilket gik over al forventning med trætte piger.

Pigerne sluttede af med karbad, som de vist har savnet i vores nye hus.

I morgen venter kongeetappen.





mandag den 11. juli 2016

Dag 3 - Beddinge Strand ==> Nybrostrand


Op og starte dagen med havregrød. På cyklerne kl 10. Stoppede for at Fiks ved Hörte Brygga kl 11 men det var en time for tidlig. Vi endte i stedet på Abbekås hanmkrog og det var et skønt sted. Vinden var stadig i ryggen. Vi kørte et par kilometer og Ellen vågnede, og var sulten. Det blev fritter, pølser og burgere. 

Ved Mossbystrand slap vi pigerne løs på stranden. Hvilken energiudladning.

Videre til Ystad og studere klosterhaver. Derefter til Åbergs Trädgård og fika. 

Herefter gik det ud til kysten til camping på Nybrostrand.

Pasta og rejer og på hovedet i seng.

En god dag med vinden i ryggen og fint vejr





søndag den 10. juli 2016

Dag 2 - Ljunghusen ==> Beddinge Strand

Frida og jeg cyklede efter morgenbrød. Jeg var ikke helt frisk på idéen til at starte med men Frida var temmelig opsat på at komme ud at Køre på Lykkes store cykel.
Efter morgenmad kørte vi ud og besigtigede Mads nye hus. Så startede regnen. Det var dog hurtigt overstået og vinden førte os let og elegant til Trelleborg.
Frokost på cafe, og derefter var der lommepengeudlevering som hurtig blev investeret i sæbebobler.
Ved Beddinge Strand fandt vi pizza og camping. I seng. Kl 02 brød helvede løs og det lynede og tordnede i en times. Teltet bestod prøven.





lørdag den 9. juli 2016

Dag 1 - København ==> Ljunghusen

 


Så kom dagen hvor Bullitt Biketrip 2016 skulle skydes i gang. 

Første spændende ting var om vi kunne komme med toget til Sverige. DSB-manden i skranken tillod os at købe billetten, men han understregede at det var uden ansvar for man måtte egentlig ikke. Det gik fint.

14 minutter fra Lufthavnen til Hyllie. Vi startede med at proviantere hos Subway, da denne kæde tidligere har været en stor støtte for os i USA.

Fra Hyllie tog vi banestien til Vellinge og derefter var vi snart hos Mads, Ida og Lykke i Ljunghusen. Her fik vi god forplejning og en seng for natten.

Frida prøvede en større cykel og det var feriens største oplevelse for hende indtil videre.

onsdag den 6. juli 2016

Plan A

Første udfordring bliver at få cyklerne ned af rullebåndet til perronen under Kastrup Lufthavn.

Fortsættelse følger...

lørdag den 14. maj 2016

Sydostleden

Her er et link til Sydostleden, hvor man nemt kan se højdeprofilen. Den vil vi bruge til planlægning af dagsetaperne:

torsdag den 31. marts 2016

Højdeprofil

http://www.gpsvisualizer.com/elevation er det muligt at uploade en GPX og få tegnet en højdeprofil på baggrund af højdermodeller som de har. Umiddelbart skal der arbejdes lidt med det, for ofte ønsker man sig at der kan zoomes ind på fx en dagsetape for at se dagens højdeprofil.

søndag den 20. marts 2016

Topo-App - Nu med godt kort over Sverige

Der er rigtig mange kort apps, og jeg har ikke testet ret mange. Dog er jeg glad for "Topo". For 29 kr kan man tilkøbe 4cm-kort over Danmark, og det er også netop blevet muligt at få 2cm-kort over Sverige til samme pris. Fordelen ved appen er bl.a. at man kan indstille den til at den ike slukker for skærmen efter x minutter og hvis man samtidig skruer ned for lysstyrken kan den være tændt under hele dagens etape. Ruten er markeret med en valgfri farve, hvilket er godt, så man kan vælge en som også kan ses ved lav skærmlysstyrke. Kortet flytter sig som man kommer frem, og det er let at se om prikken (positionen) holder sig på ruten. Jeg synes dog den mangler en feature som kunne vise højdeprofilen af en rute.

tirsdag den 15. marts 2016

Sydostleden

http://www.sydostleden.se/ åbner vist til sommer, og det kunne godt blive en del af ruten hvis valget falder på Sverige.

mandag den 22. februar 2016

Der er så mange muligheder


Højdeprofilen fra Bromölle til Halmstad ser ud som nedenfor, og fra sofaen ser det egentlig ikke så slemt ud:


søndag den 21. februar 2016

Teknikken

Ruten er ved at tage form og jeg har rodet en del med GPX-filer på det sidste. Jeg er ikke sikker på at jeg har fundet de vise sten, men jeg har fundet en fremgangsmåde der er til at håndtere.

På cyclistic.dk kan ruten planlægges fra adresse til adresse. Cyclistic laver en forholdvis fornuftigt rute, og man kan dragge punkterne på ruten hvis den skal ændres lidt.  Fra cyclistic kan man exportere en gpx-fil. Den åbner jeg så på bikeroutetoaster.com. Her kan jeg også dragge punkterne eller lægge flere punkter ind. Bikeroutetoaster har den fordel at den har ret mange nationale og regionale cykelruter inde. Cykelruterne har den fra "Open Cycle Map". Ulempen er at man kun kan undo eet skrift tilbage, samt at dragningen nogle gange resulterer i noget rod. Dette rod har jeg dog nogle gange accepteret og blot slettet en række punkter via søg/erstat i notepad.

Jeg har til min computer købt et program GPX Editor fra Modesitt software til 39 kroner. Det fungerer fint idet man nemt kan samle flere gpx-filer til een fil. Enkelte af de GPX-filer jeg finder er "Tracks". Jeg konverterer dem til "Routes" på gpsies.com, hvilket fungerer OK.

Hele gpx-filen sender jeg på en mail og åbner på ipad eller iphone i app'en fra www.topo-gps.com. I Topo-app'en kan man købe adgang til de gode gamle klassiske kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen, og det fungerer ret godt når man er ude på ruten. I Sverige er kortet baseret på OpenStreetMap, hvis man har tilkøbt det. Den bruger en del batteri, hvis den er tændt konstant, men ved at minimere lysstyrken på telefonen, kan det afhjælpes en del.

Mulig retur

Returen tilbage og Lolland, Falster og Sjælland kunne være hele eller dele af Munkevejen.

lørdag den 20. februar 2016

Første deludkast

Hvor skal vi hen?

Vi ser frem til sommeren, og er så små begyndt at tale om lidt ruter som vi kunne tage på vores ladcykler. 3 ruter har været i spil:

1) Tag toget fra Tårnby til Hyllie, hvor man jo må have ladcykel med. Drej til højre i Sverige og følg Fjärilsleden kysten rundt og selv finde det sidste stykke til Karlskrona. Vi har ikke hørt om Fjarilsruten før men BikeØresund skriver om den. Et overblik over svenske cykelleder finder her

Fra Karlskrona tager man StenaLine til Gdynia. I polen følger man denne rute til Swinoujscie. Herfra tager man så færgen til Trelleborg, og så er der kun en lille dagsetape til Hyllie station.

2) Egentlig kunne det være skønt at cykle langs den jyske vestkyst og have en uges tid i sommerhus i Klitmøller. For at komme til vestkysten kunne vi tage færgen fra København til Oslo og cykle til Kristianssand, hvorfra vi kunne sejle til Hirtshals og derfra tage vestkysten sydpå. Uden at have undersøgt det nærmere kunne det godt tænkes at det blev lidt for bakket i Norge, og lidt for langt fra Ringkøbing til København, når man ikke må have ladcykler med toget over Storebælt.

3) Der er mange steder vi endnu ikke har set i Danmark, så en mulighed er at tage fra København over Falster, Lolland, Langeland, Fyn, diverse øer og derfra til Als, videre op til Lillebæltbroen og tilbage til København igen over Fyn, Langeland, Lolland osv.

Forslag 3 er det som er mest i spil ligenu.

Klik nedenfor på dagens rute og se hvor vi har kørt.