søndag den 20. marts 2016
Topo-App - Nu med godt kort over Sverige
Der er rigtig mange kort apps, og jeg har ikke testet ret mange. Dog er jeg glad for "Topo". For 29 kr kan man tilkøbe 4cm-kort over Danmark, og det er også netop blevet muligt at få 2cm-kort over Sverige til samme pris. Fordelen ved appen er bl.a. at man kan indstille den til at den ike slukker for skærmen efter x minutter og hvis man samtidig skruer ned for lysstyrken kan den være tændt under hele dagens etape. Ruten er markeret med en valgfri farve, hvilket er godt, så man kan vælge en som også kan ses ved lav skærmlysstyrke. Kortet flytter sig som man kommer frem, og det er let at se om prikken (positionen) holder sig på ruten. Jeg synes dog den mangler en feature som kunne vise højdeprofilen af en rute.
